"Om os"

Chanelladreams

Chanelladreams
– en himmel af brudekjoler


Chanelladreams er navnet på en nicheforretning i Dalum, der har specialiseret sig i design af brudekjoler i vintagestil.

"En himmel af brudekjoler"

Artikel fra Fyens Stiftstidende - 2017

I en villa i Dalum gemmer sig en førstesal, som man ikke ser mage til i andre villaer. Her har Chanelladreams adresse. En nicheforretning, der specialiserer sig inden for skræddersyede brudekjoler i vintagestil. Anne Køberl Johansson er ejer af Chanelladreams. Når hun tager imod sine kunder, åbner hun samtidig også døren ind til sit eget private hjem.
- Det er vigtigt, at mine kunder føler sig som noget særligt. At jeg har tid til dem, og at de får ærlig vejledning. De skal gå glade herfra med en god mavefornemmelse. Uanset om de køber noget eller ej, fortæller hun.
Fra hoveddøren til den hjemlige og romantisk indrettede entré viser Anne Køberl Johansson vej videre op til førstesalen. Sidste trin leder ind til en gang opbygget som et walk-in-closet, hvor et dæmpet og varmt lys kaster sig ind mellem brudekjoler, der hænger omkring én som tungt løv i en allé. Her lokker spindelvævsfine til tunge blonder den besøgendes øjne til at gå på opdagelse.

Nostalgisk vingesus
Følelsen af at have betrådt en eller anden form for trappe til himlen falder for alvor over én, da alléen af brudekjoler munder ud i et større lokale, der er romantisk indrettet som prøverum. Her inviterer Anne Køberl Johansson sine kunder til at slå sig ned i bløde stole, der står rundt om et hvidt bord, hvor hun byder på kaffe og chokolade.
Men det er ikke det eneste, hun byder på. For kunderne kommer for at finde den perfekte brudekjole.
- Til første besøg sætter jeg to timers vejledning af, hvor jeg kredser mig ind på, hvad den kommende brud har lyst til, fortæller hun.
Lige præcis det med stilen fylder meget for Anne Køberl Johansson, der med Chanelladreams har ønsket at give brude muligheden for at få indflydelse på design af deres skræddersyede brudekjole.
- De fleste af mine kunder ønsker noget andet end traditionelle brudekjoler. Chanelladreams er for den kræsne brud, som ønsker en unik kjole, fortæller hun.

Læs hele artiklen her.
Fyens Stiftstidende artikel om Chanelladreams
 
”Du skal ikke krybe langs væggen til dit bryllup, men give den max gas”
test